fbpx

        

 

NYHEDER opdaterer
dig om erhvervslivet
i Vordingborg Kommune

Estonian Week – Esterne indtager Vordingborg til maj

5. mar 2016 | Internationalt, Vordingborg Erhverv nyheder

Den 9. – 15. maj 2016 bliver der afholdt Estonian Week in Denmark. Fra 11.-13. maj kommer 20 estiske virksomheder til Vordingborg for at mødes med danske virksomheder, med henblik på et fremtidig samhandel og internationalt samarbejde.

Formålet med initiativet er at skabe et større samarbejde mellem Estland og Danmark, som deler både kultur og fælles historie. I maj måned inviteres både estiske og danske virksomheder til at mødes i Vordingborg og drøfte mulighederne for et internationalt samarbejde. Der vil blandt andet blive planlagt virksomhedsbesøg og erhvervsseminarer med fokus på mulighederne på både det danske og estiske marked.

Udover virksomhedsbesøg og erhvervsseminarer skal de estiske virksomheder også besøge nogle af kommunens kulturelle seværdigheder. Ligeledes vil der ugen igennem være fokus på estisk historie, estisk kunst og estiske produkter, som kan ses, smages og opleves rundt om i kommunen. Blandt andet indgår Danmarks Borgcenter som en del af Estonian Week in Denmark, både i erhvervsmæssig, kulturel og historisk sammenhæng.

Hvorfor Estland?

Danmark og Estlands fælles historie går helt tilbage til Valdemar Sejr i 1200-tallet, da Dannebrog faldt ned fra himlen i Estlands hovedstad Tallinn. Både den fælles historie, en sammenlignelig kultur og nær geografisk placering, gør Estland til et oplagt valg til et godt internationalt samarbejde. Estland minder på mange måder om Danmark og der er et stort potentiale i at eksportere til det estiske marked, såvel som tiltrække estiske virksomheder til Danmark.

”Dette initiativ vil styrke relationen, ikke blot mellem Vordingborg og Tallinn, men mellem Estland og Danmark generelt og vi ser frem til et positivt resultat af ugen.” fortæller ambassadør Märt Volmer fra Den Estiske Ambassade i København.

Forberedelserne er i fuld gang og Vordingborg Kommune ser frem til at byde esterne velkommen.

”Det er unikt, at et land vælger at markedsføre sig gennem vores kommune. Estonian Week giver mulighed for at Vordingborg bliver gateway for større samarbejde mellem danske og estiske virksomheder og øget eksport. Derudover er Estland et af verdens mest digitaliserede samfund og vi kan drage stor fordel af deres viden.” siger formand for erhvervsudvalget, Asger Diness Andersen fra Vordingborg Kommune.

I november 2015 tog en delegation af virksomhedsejere, Vordingborg Erhverv, Vordingborg Kommune og VisitSydsjælland-Møn til Estland og deltog i Danish Week in Estonia. Det kom der flere kontakter og relationer ud af, og det er det, som nu bygges videre på med Estonian Week in Denmark. Med fra besøget i Estland kom også konkrete business cases og der er skabt en god dialog med flere estiske virksomheder, som har interesse i at flytte dele af deres virksomhed til Vordingborg Kommune.

”Estland er et ressourcerigt marked og vores besøg i november har givet et langt bedre og større udbytte, end vi overhovedet turde håbe på. Vi har et øget fokus på internationalisering og i den henseende er kombinationen af erhverv, kultur og turisme en stor styrke.” fortæller direktør Susanne Kruse Sørensen fra Vordingborg Erhverv.

Hvis man som erhvervsdrivende har lyst til at deltage i Estonian Week in Denmark og blive matchet med estiske virksomheder, med potentiale for et internationalt samarbejde, så kontakt Vordingborg Erhverv, som står klar til at finde et passende match.

Det er også muligt at tilmelde sig Business seminar og Meet the market experts, hvor der vil være netværk, matchmaking og oplæg om det estiske marked.

 

[su_box title=”Fakta om #EstonianWeek” style=”soft” box_color=”#638c1f” title_color=”#000000″ radius=”1″]Fra 11.-13. maj 2016 vil 20 estiske virksomheder besøge Vordingborg med henblik på at mødes med danske virksomheder og drøfte konkrete samarbejdsmuligheder. I ugen fra 9.-15. maj 2016 kan man opleve estisk mad og kunst på Restaurant Borgen og i Kulturarkaden på Sydhavnen i Vordingborg. Estonian Week in Denmark er et samarbejde mellem Dansk-Estisk Handelskammer, Den Estiske Ambassade i København, Enterprise Estonia, Vordingborg Kommune, Vordingborg Erhverv og andre instanser, som skal tiltrække interessen i området, for at skabe relationer og erhvervsudvikling.[/su_box]