NYHEDER opdaterer
dig om erhvervslivet
i Vordingborg Kommune

Insatech modtager Erhvervspris 2021

25. nov 2021 | Vordingborg Erhverv nyheder

Det blev instrumentvirksomheden Insatech i Bårse, der modtog Erhvervsprisen 2021.

Insatech modtgaer Erhvervspris  2021

(Fra venstre ses Lars Christiansen, Kristian Nielsen og Jacob Møller fra Insatech. Prisen blev overrakt af borgmester Mikael Smed)

Borgmester Mikael Smed overrakte Erhvervsprisen 2021 til Insatechs administrerende direktør Jacob Møller ved en velbesøgt prisfest torsdag aften på Idrætshøjskolen Bosei i Præstø.

I motiveringen for prisen sagde Borgmester Mikael Smed på vegne af dommerkomiteen:

Insatech er en virksomhed der har eksisteret siden 1989, og har efter en årrække med central beliggenhed i Vordingborg, bygget nyt domicil i Bårse, og dermed bevist, at den prioriterede at blive i Vordingborg Kommune.

Efter en velgennemført flytning er der stigende vækst i virksomheden. Det er en virksomhed der beviser, at der er grundlag for at drive en vidensvirksomhed her i kommunen og vi værdsætter at virksomheden med vækst har hjemme her i kommunen. Endelig har virksomheden stort fokus på eksport og innovation.

Erhvervsprisen i Vordingborg kommune uddeles hvert år til en virksomhed, der har gjort det godt. Insatech sælger og servicerer instrumenter til industrivirksomheder i Danmark og udlandet og har siden udflytningen til Bårse været i vækst. Den beskæftiger i dag 75 medarbejdere.

Jacob Møller er administrerende direktør for Insatech, der har 75 medarbejdere. Han har været i spidsen for virksomheden siden flytningen i 2016, og det har været en rejse præget af vækst og udvikling. Insatech er en virksomhed i vækst, og opererer i flere markeder med stort vækstpotentiale. Det er blandt andet pharma- og marineindustrien, der vækster en hel del. Grøn omstilling har øget efterspørgslen på teknologi og løsninger, der kan reducere CO2 udslip, og det er især i marineindustrien at Insatech for alvor vækster.

Stolt direktør

Det var en superstolt og glad Jacob Møller, der modtog diplom, blomster og en check på 50.000 kroner som bevis på at Insatech er dette års modtager af Erhvervsprisen i Vordingborg kommune.

Her er hvad han sagde efter at have modtaget prisen:

Prisen uddeles af Vordingborg Erhvervsforening, Vordingborg Kommune, Møns Bank, Lollands Bank og Vordingborg Erhverv.

Dommerkomiteen havde nomineret Vordingborg Havn, Henrik Hansen Automobiler, Lendemark Brugsforening, Finmekanisk Fabrik samt vinderen af Erhvervsprisen Insatech.

Se præsentationsvideo om Insatech

 

Har du en god nyhed?

Har du en god historie eller en spændende nyhed? Kontakt presse- og kommunikationsrådgiver Søren Knudsen.

T: +45 20 40 95 92
E: sk@vordingborgerhverv.dk

Søren Knudsen presse- og kommunikationsrådgiver