MIKROVIRK
Et netværk for
selvstændige
MikroVirk – et fagligt og socialt fællesskab
Har du en mindre virksomhed? MikroVirk er et netværk til dig, som har lyst til sparring, netværk og til at skabe succes for dig selv og sammen med andre. Her kan du møde andre lokale iværksættere inden for alle typer brancher samt deltage gratis i oplæg, foredrag og workshop sammen med andre iværksættere. Det eneste krav er, at du har et CVR-nummer i Vordingborg Kommune, og at du har mellem 0-10 ansatte i din virksomhed.
MikroVirk tilbyder dig:
Et fællesskab med mulighed for sparring med andre lokale iværksættere
Erfarings- og vidensudveksling
Foredrag med temaer, som er relevante for iværksættere
Mulighed for samarbejdsrelationer
Inspiration til at udvikle din virksomhed
Hvorfor skal du være med i MikroVirk?
Som selvstændig kan man ofte opleve, at man føler sig meget alene: I modsætning til livet som lønmodtager har man ingen kolleger at vende faglige spørgsmål med, og der er mange ting, man skal have styr på – eksempelvis regnskab, salg og markedsføring Ved at være med i et netværk for iværksættere opnår du et fagligt fællesskab, hvor du kan udveksle viden og erfaringer med andre iværksættere. I MikroVirk møder du andre, der står med de samme udfordringer som dig, og I kan hjælpe hinanden med inspiration til nye forretningsområder, indtjeningsmuligheder og løsning af opgaver. Netværket mødes ca. en gang om måneden fra kl. 19-21, hvor der er et specifikt tema på dagsordenen. Det kan fx handle om markedsføring på Facebook og networking. Møderne giver dig faglige input, og samtidig møder du de andre til sparring og erfaringsudveksling.
Satellitten – et inspirerende kontorfælleskab
Satellitten er Vordingborg Kommunes iværksættermiljø, som samler ambitiøse selvtændige på tværs af kontorfællesskaber i kommunen. Del dine succeshistorier, udveksl erfaringer, styrk dit netværk og få gratis vejledning af Vordingborg Erhvervs konsulenter som en del af Satellitten.
Sådan kommer du med i MikroVirk
Du kommer med i vores netværk for iværksættere ved at tilmelde dig, når der bliver lagt et møde i arrangementskalenderen. Når du har tilmeldt dig én gang, er du automatisk tilmeldt kommende møder i MikroVirk og skal bare melde afbud, hvis du er forhindret i at komme. Tilmeld dig vores nyhedsbrev Erhvervsnyt, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af det næste netværksmøde – her skriver vi om kommende arrangementer.
Du kan se medlemmerne af MikroVirk på mikrovirk.dk
Kontakt os
Vil du gerne vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, er du velkommen til at kontakte iværksætterkonsulent Henrik Høyer.
+45 40 15 52 15
hh@vordingborgerhverv.dk