fbpx

        

 

NYHEDER opdaterer
dig om erhvervslivet
i Vordingborg Kommune

Nyt ansigt på kontoret

4. jan 2017 | Vordingborg Erhverv nyheder

Vi ønsker velkommen til Bettina Dahlberg, som fra 1. januar 2017 er ansat som PA og Kommunikationskonsulent i Vordingborg Erhverv A/S.

Bettina er uddannet cand.ling.merc. i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med profilen Interkulturelle Markedsstudier og Engelsk fra Copenhagen Business School i februar 2016. Hun læste sin bachelor i Erhvervssprog og International Virksomhedskommunikation med profilen engelsk og spansk på Copenhagen Business School.

Før nytår blev Bettina allerede introduceret til arbejdet og opgaverne i Vordingborg Erhverv, og hun har derfor haft en glidende overgang til de kommende opgaver, og er faldet godt til på Marienbergvej. I sin stilling hos Vordingborg Erhverv kommer Bettina til at have ansvar for sekretariatet for Vordingborg Erhvervsforening, hvor hun blandt andet vil varetage nyhedsbreve, hjemmeside og kontakt til medlemmer, samt koordinere arrangementer både i foreningen og i selskabet Vordingborg Erhverv, i samarbejde med de øvrige kolleger. Hun er derfor allerede godt i gang med de sidste detaljer til Erhvervsforeningens Nytårskur den 12. januar.

Derudover vil hun også betjene direktionen og bestyrelsen og varetage en masse administrations- og ad hoc opgaver.

Bettina har erfaring fra transportfirmet UPS som Kundeservicemedarbejder siden marts 2016, og du kan fremover være heldig, at det er hende du fanger, når du ringer til Vordingborg Erhverv.