Bliv underleverandør til
anlægs- og
serviceopgaver

Bliv en del af Danmarks største anlægsprojekt

Femern-projektet har brug for jeres hjælp. De mange opgaver, der følger med opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen har brug for både entreprenører og håndværkere, men også leverandører af maritime og logistiske løsninger samt serviceløsninger, der vedligeholder skurbyen og hjælper de mange håndværkere, leverandører og rådgivere. Opgaverne er mange. Er din virksomhed klar til at levere?

Om Femern-projektet

Femern-korridoren har stor betydning for fremtiden i region Sjælland. Projektet bidrager med flere jobs, vækstmuligheder og erhvervsudvikling både lige nu i forbindelse med byggeriet og i fremtiden, hvor afstanden mellem Europa og Skandinavien bliver kortere. Spørgsmålet er, om projektet også skal have betydning for din virksomheds fremtid?

Du vil som erhvervsdrivende gennem Femern-projektet øge dine chancer for at komme i betragtning til at blive underleverandør til de håndværksmæssige leverancer til både lands og til vands og/eller de mange servicefunktioner, som kaster flere tusinder arbejdspladser af sig. Vi hjælper dig også med at se de potentialer, der er for netop din virksomhed, når Femern-korridoren står færdig.

Gennem Femern-projektet inviteres du til et tæt samarbejde mellem virksomheder og organisationer, der er ansvarlige for anlægsarbejdet. Dertil sørger projektet for, at du får den nødvendige viden til, hvordan din virksomhed kan leve op til de krav, der stilles til leverandører og underleverandører i Danmarks største anlægsprojekt.

 

Læs mere her

Du får:

Skræddersyet forløb og vækstplan
Sparring med erfarne lokale forretningsudviklere
Faglige workshops – bl.a. om:
– registrering på konsortiernes indkøbsportaler
– nødvendige certificeringer indenfor sikkerhed, miljø, CSR m.m.
– overvejelser om samarbejde med konsortier
– adgang til underleverandørnetværk
Tiltrækning af investorer/finansiering gennem samarbejde med Copenhagen Capacity
Netværk med fokus på værdikædesamarbejde
Videntilførsel og samarbejde med RUC og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Mulighed for 50 pct. i tilskud til køb af privat rådgivning for op til 30.000 kr. 

Vi hjælper dig med at øge dine chancer for at komme i betragtning til de mange opgaver, som kan betyde udvikling og vækst for din virksomhed. 

 Kontakt os

Samarbejdspartnere

Kontakt os

Vil du gerne vide mere om, hvordan din virksomhed kan komme med i Femern-projektet? Vi kan hjælpe dig med at komme i betragtning til at blive underleverandør til Femern Bælt-byggeriet. 

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, kan du kontakte forretningsudvikler Monica Jensen, på telefon +45 25 77 90 73 eller mail mj@vordingborgerhverv.dk

Følg med udviklingen af Femern-korridoren

Lige nu er tunnelbyggeriet i fuld gang og frem til 2029, hvor tunnelen er færdig, er der mange muligheder og opgaver for lokale virksomheder - men potentialet er endnu større i fremtiden, når Vordingborg kommune bliver midtpunkt for trafik mellem Skandinavien og Europa via Femern-korridoren! Følg med udviklingen og mulighederne via vores nyhedsbrev. 

Vi passer godt på dine oplysninger.