fbpx

        

 

NYHEDER opdaterer
dig om erhvervslivet
i Vordingborg Kommune

Vordingburg får stor tysk møbelproducent til kommunen

1. apr 2016 | Internationalt, Vækst

Dette var en aprilsnar i forbindelse med 1. april. Vi arbejder dog med internationalisering i mange andre sammenhænge. Du kan læse mere om dem her.

Den store tyske møbelgigant, Möbelen für die Pöbelen, har efter lang tids søgen efter nyt domicil, kastet sit hjerte på Vordingborg Kommune.

Erhvervsservicechef Dan Holck-Hansen har haft travlt med at forhandle med det tyske firma, som høster anerkendelse over store dele af verden, for deres møbler for det almene folk.

“Det har været en lang proces, men det er rart endelig at kunne sætte sløjfe på og byde det internationale firma velkommen” fortæller erhvervsservicechef Dan Holck-Hansen, som dog understreger, at et tysk-kursus ville have afhjulpet processen.

Det var dog heller ikke helt uden forbehold at den store møbelgigant sagde ja til at placere sig i Vordingborg Kommune, og der er derfor indgået kompromis om at Vordingborg skifter navn til Vordingburg, for at firmaets tyske medarbejdere og kunder stadig kan identificere sig med placeringen. Direktør Susanne Kruse Sørensen udtaler:

“Vi har haft en del dialog med firmaet og med kommunen, da sådan en beslutning ikke er én vi kan træffe alene. Men jeg er meget glad for at vi er kommet frem til en løsning.”